Møllebakkeskolen ligger i den sydlige del af Horreby med dejlige ude-faciliteter og en forholdsvis nyrenoveret skolegård med skaterbane, parkurbane, klatrevægge, svævebane, multibaner og meget andet. Det er en alsidig legeplads og Horreby Hallen ligger lige ved siden af skolen og benyttes i skolens undervisning
Om Møllehuset
Møllehuset er et skolebehandlingstilbud. Møllehuset er fysisk placeret på Møllebakkeskolen, dog med eget hus og udenoms areal. Møllehuset har mulighed for at benytte Møllebakkeskolens fysiske rammer, og trække sig efter behov. Elever i Møllehuset har mulighed for at tilmelde sig SFO i relation til pasning efter endt skolebehandlingstilbud.
SFO
Lige som i skolen arbejder vi i SFO også ud fra værdierne fællesskab, styrke og nysgerrighed.
Grundtanken er, at børn lærer og udvikler sig i fællesskaber og gennem leg. Gennem leg og aktiviteter danner børnene relationer til hinanden og de voksne og lærer herigennem forskellige regler/normer for samvær.
Aktiviteterne planlægges løbende og afhænger af årstid, højtid, vejr og vind, og især børnenes idéer og behov for beskæftigelse.